De-fusing & De-briefing
Få støtte og rådgivning til din sparringsopgave fra erfarne mentorer hos Mentor2U
Har I oplevet en voldsom episode eller hændelse, som har medført påvirkning og belastning, er der måske opstået behov for de-fusing og de-briefing.
Fælles for disse er samtaler, som har til formål at forebygge skadevirkninger ved at tale situationen igennem og se denne fra forskellige vinkler og derved blive opmærksom på reaktioner og følgevirkninger. Alt sammen for at forebygge udvikling af psykiske mén.
Defusing
Umiddelbart efter episoden vil der blive afholdt en struktureret aflastningssamtale, som har til formål at afværge og forebygge skadevirkning på baggrund af hændelsen. Episoden vil derfor blive drøftet imellem involverede, hvor ønsket er at skabe en forståelse af det skete og mindske oplevelse af angst og kaos.
Man vil i denne forbindelse inddele samtalen i tre faser:
- Intro og rammen for samtalen: hvor lang tid er der afsat, hvor foregår det og hvad er formålet?
- Fælles gennemgang af episoden og intro til mulighed for yderligere hjælp.
- Info om normale og naturlige reaktioner, råd om håndtering af kriser, og aftaler om opfølgende debriefing.
Debriefing
Her samles den involverede gruppe, samt evt. leder, igen til en mere formaliseret og systematisk krisepsykologisk gennemgang af hændelsen.
Her er det overordnede mål fortsat at minimere skadevirkninger, så psykiske mén forebygges. Inden selve de-briefingen vil der gå få dage, så chokket og følelsesmæssige reaktioner når at bundfælde sig.
Samtalen vil i denne forbindelse blive ledet af uddannet personale med stor erfaring på området. Sammen vil hændelsen blive bearbejdet ved at tale tanker, følelser og reaktioner igennem, for da at skabe en forståelse af episoden både fælles og individuel, herunder egne og andres reaktioner.
Mødet inddeles i følgende syv faser:
- Intro, ramme for mødet og formål.
- Fælles gennemgang af hændelsen gennem individuelle oplevelser.
- Tankefase, tanker før, under og efter episoden.
- Sansning, de involveredes forskellige sanseindtryk under hændelsen.
- Reaktionsfasen, at lære genkendelse og håndtering af reaktioner.
- Normalisering, drøftelse af redskaber til håndtering af traumatiske hændelser.
- Efterforløb, de involveredes eventuelle behov for opfølgning, samt mødeleders opsummering.
De-fusing og de-briefing er anerkendt som middel til bearbejdning af voldsomme hændelser. Undersøgelser viser også positiv effekt og udbytte, dog er de-briefing ikke altid nok, hvorfor belastningsgraden kan være så stor, at der vil være behov for individuele forløb, hos fx en psykolog.
Hos Mentor2U har vi stor og tværfaglig erfaring på området, samt indsigt i psykiatrien og behandlingssystemer, med løbende sparring og supervision ved intern neuropsykolog.
Vi er fleksible på tid og sted, hvorfor vi gerne kommer til jer, også uden for normal arbejdstid, ligesom vi også gerne stiller vore egne lokaler til rådighed for samtale.
Vores Mentorstøtte forløb
Via nedenstående knap kan du se, hvordan vi griber et mentorstøtte
forløb an, når vi hjælper virksomheder
Det er vigtigt for os, at alle kan se sig selv i et mentorstøtte forløb,
på den måde skaber vi en gennemsigtighed i vores arbejde, som
kan hjælpe hele processen både for den enkelte og for os.
Har du spørgsmål til forløbet, eller vil du gerne vide mere, så er
du altid velkommen til at kontakte os på +45 60 80 43 11