Økonomisk tilskud
Hjælp til fastholdelse af unge
Der kan tilbydes mentorstøtte til at hjælpe eleven til at opnå eller fastholde et uddannelsesrettet forløb. Derfor er fastholdelsesmentorens primære opgave at støtte og fastholde i et uddannelses- eller beskæftigelsesrettet tilbud.
Vores opgave som mentor er, at den enkelte kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i flexjob eller ordinær ansættelse.
Hvis en uddannelsesinstitution skal have støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. Mentorstøtten kan tilbydes personer som påbegynder ordinær uddannelse (personer under 30 år).
Fastholdelsesmentor med udgangspunkt i den enkelte
Fastholdelsesmentorens funktioner kan være meget forskelligartede og vurderes ud fra, hvad det præcis er, den enkelte har særlig brug for støtte til. Ud over hjælp på uddannelsesinstitutionen kan støtten derfor også bestå i hjælp til at overkomme andre barrierer, der gør det vanskeligt for personen at fastholde uddannelsen. Det kan f.eks. være hjælp til at komme op om morgenen og møde på uddannelsen, eller hjælp til at kontakte egen læge eller lignende.
Hjælp til tilskud til mentorfunktionen
Hvis en uddannelsesinstitution løbende har flere personer i tilbud, er det muligt at fastsætte mentorstøtten med et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.
Der kan ydes tilskud til uddannelsesinstitutionen til dækning af honorar til en ekstern konsulent. Støtten dækker uddannelsesinstitutionens lønomkostninger eller udgifter til ekstern konsulentbistand.
Du kan bruge Nem-Refusion til at søge om udbetaling af tilskud til en mentorfunktion. Anmodning om udbetaling af tilskud til mentorfunktion ansøges derfor digitalt på det nedenstående link: Klik her
- Vær opmærksom på, at når du skal underskrive din indberetning med MitID, skal du igennem flere trin, end du har været vant til med NemID. Det er vigtigt, at du følger alle trinene, indtil du har modtaget en kvittering for, at din indberetning er blevet underskrevet og sendt til kommunen eller Udbetaling Danmark.
Vores Mentorstøtte forløb
Via nedenstående knap kan du se, hvordan vi griber et mentorstøtte
forløb an, når vi hjælper skoler og unge
Det er vigtigt for os, at alle kan se sig selv i et mentorstøtte forløb,
på den måde skaber vi en gennemsigtighed i vores arbejde, som
kan hjælpe hele processen både for den enkelte og for os.
Har du spørgsmål til forløbet, eller vil du gerne vide mere, så er
du altid velkommen til at kontakte os på +45 60 80 43 11